Center for Bioetik og Risikovurdering (CeBRA)

Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C,

tlf.: 353 33010;  fax: 353 36801;  e-mail: bioethics@life.ku.dk

Besøgsadresse: Rolighedsvej 25, Bygn C, 2.sal

 
Fremtidens fødevaresikkerhed
- nye veje mod sikrere kød i Danmark
Der kan gøres noget for at mindske forekomsten i sygdomsfremkaldende bakterier i kød. En ny rapport, som sammenfatter resultater fra tre forskningsprojekter, fokuserer på bakterierne Salmonella og Campylobacter i kyllinge- og svinekød samt på konkrete tiltag, der kan gøre kødet mere sikkert. Behandling af svinekød med damp eller varmt vand samt opsætning af fluenet i intensive kyllingestalde er to sådanne forslag. De natur- og samfundsvidenskabelige forskere, som har gennemført forskningsprojekterne, har lagt vægt på, at forslagene skulle være effektive og samfundsmæssigt forsvarlige, men det betyder ikke, at de automatisk tages i brug. Vil producenterne være med? Vil forbrugerne? Vil det politiske system?
Læs hele rapporten (november 2009)
Pil og græs i stedet for kul og gas?
Er det etisk forsvarligt at bruge landbrugsarealer i Danmark til produktion af energiafgrøder, mens millioner sulter i Afrika? Og er det miljø- og klimapolitisk hensigtsmæssigt at udskifte fossile brændstoffer med pil, poppel og flerårige græsser?
Læs hele artiklen (august 2009
Læs Bio-etik i praksis 2/2009)
Hvad betyder neutralmarineret?
Er neutralmarineret kød godt eller skidt? Det er der delte opfattelser af, ikke mindst fordi det står uklart for de fleste, hvad begrebet dækker over. Derfor er der stor enighed om, at producenterne skal være mere åbne omkring, hvorfor kød neutralmarineres, og hvad behandlingen består af.
Læs hele artiklen (april 2009)
Læs Bio-etik i praksis 1/2009
Læs rapporten Let at tygge, men svært at sluge i kort udgave eller i en mere uddybende version.
Hvornår har du sidst overvejet din troværdighed?
Oplysning er ikke et universalmiddel, der opløser tillidsproblemer. Virksomheder, institutioner og andre, som kommer ud for, at andre ikke har tillid til dem, har gode grunde til at give deres egen troværdighed et selvkritisk eftersyn. Det bliver der argumenteret for i en afhandling om tillidsproblemer i landbrugs- og fødevaresektoren.
Læs hele artiklen (oktober 2008)
Læs Bio-etik i praksis 3/2008
Kritisk eftersyn af dyremodellers nytte
Der findes ikke megen viden om, hvor ofte medicinsk forskning, der bruger dyr som modeller, fører til indsigt, som kan overføres til mennesker og fremme behandlingen af menneskelige sygdomme. Mens forsvarere og modstandere af dyreforsøg stadig står stejlt over for hinanden i Storbritannien, kan et dansk forskningsprojekt drage nytte af et mindre konfrontatorisk klima til at undersøge nytten af dyremodeller.
Læs hele artiklen (august 2008)
Læs Bio-etik i praksis 2/2008
Forskningsfusk og forventninger
I kølvandet på endnu en sag om fusk i højprofileret, biovidenskabelig forskning er krav om mere kontrol en almindelig reaktion. Men på den første verdenskongres om forskningsintegritet var tonerne nuancerede. Det blev konkluderet, at kultur er lige så vigtigt som kontrol. Og der blev peget på, at overdrevne forventninger til forskningens resultater kan give negative bivirkninger og friste til fusk.
Læs hele artiklen (april 2008)
Læs Bio-etik i praksis 1/2008
Læs kommentar fra verdenskongressen om forskningsintegritet
Forsøgsdyr lider unødigt
Forskere, der anvender forsøgsdyr som sygdomsmodeller, kan blive bedre til at reducere dyrenes lidelser, uden at det går ud over forskningens resultater. Og de videnskabelige tidsskrifter kunne bidrage til en bedre praksis. Det er konklusionen på en analyse af videnskabelige artikler om forskning i hjernesygdommen Huntingtons chorea.
Læs hele artiklen (december 2007)
Læs Bio-etik i praksis 4/2007
Genmodificerede afgrøder:
Miljøfordele fortyndes i det virkelige landmandsliv
Landmænd har et andet syn på miljøværdier end miljøforskere, ser ikke øget biodiversitet som nyttig og vil nødigt erstatte egne vurderinger af behov for sprøjtning mod ukrudt med sprøjteplaner, som er fastlagt af eksperter.
Læs hele artiklen (september 2007)
Læs Bio-etik i praksis 3/2007
Er nano-etik nødvendig?
Giver det mening at udvikle en særlig etik på nano-området? I modsætning til i andre, toneangivende lande opslås der i Danmark ikke offentlige forskningsmidler til emnet. Er det udtryk for en arrogance, som vil give bagslag? Eller er det fremsynet at være afventende?
Læs hele artiklen (juni 2007)
Læs Bio-etik i praksis 2/2007
Klon-invasion? Næppe i Europa
Rapport til EU-Kommissionen om kloning af landbrugsdyr: Usandsynligt, at europæisk landbrug vil bruge kloning i den løbende produktion – men en handelskonflikt med USA kan opstå
Læs hele artiklen (februar 2007)
Læs rapporten Regulating farm animal cloning
Læs Bio-etik i praksis 1/2007
Landbrugsforskning i den tredje verden:
Pres på princip om forskningsresultater som internationale velfærdsgoder
Nye etiske retningslinjer for udviklingsrettede centre for landbrugsforskning i den tredje verden fastholder princippet, der blev formuleret for godt tre årtier siden. Men kan det fastholdes i praksis?
Læs ( mere) (december 2006) (Bio-etik i praksis 4/2006)
Dyrevelfærd i EU: God ved dyrene på 25 måder?
Forskningsprojekter i EU søger og finder nationale forskelle med hensyn til holdninger til dyrevelfærd. Indirekte rejser de spørgsmålet om, i hvilket omfang regulering på dette felt er et nationalt eller et fælles europæisk anliggende.
(læs mere) (september 2006) (Bio-etik i praksis 3/2006)
Teknologi-demokrati:
Dansk konference-model rejser ud og forandres
Det er ikke blot svært at eksportere demokrati i bred almindelighed, men også at eksportere teknologi-demokratiske værktøjer som den danske konsensus-konference. I hvert fald hvis man insisterer på, at de skal virke ens i forskellige sammenhænge.
(læs mere) (maj 2006) (Bio-etik i praksis 2/2006)
Demente grise blev lige lovligt lovende
Endnu er der ikke klonet grise i Danmark, hverken almindelige grise eller transgene grise med et menneskeligt arveanlæg for Alzheimers. Det er svært og tidkrævende. Hvis det lykkes, kan sådanne grise bruges til grundlæggende forskning. Behandlinger er næppe lige om hjørnet. Men de demente grises muligheder er blevet oversolgt.
(læs mere) (marts 2006) (Bio-etik i praksis 1/2006)
Europæiske klonere ved ikke, hvilke paragraffer de skal stå på
Det er endnu et helt åbent spørgsmål om EU skal udstyres med en særlig lovgivning om kloning af landbrugsdyr, og hvilke konsekvenser det i så fald kan få for den nye danske lovgivning på området.
(læs mere) (december 2005) (Bio-etik i praksis 5/2005)
Kloningsforskere er så uenige som andre folk
Interview med europæiske forskere, der gør brug af kloningsteknikker i forhold til landbrugsdyr, viser uenighed om, hvordan teknikkerne kan og bør bruges. Alligevel synes der at være bred enighed blandt forskerne om, at de i forbindelse med offentlig debat udgør en særlig gruppe, der har til opgave at undervise andre borgere i, hvordan tingene faktisk forholder sig.
(læs mere) (december 2005) (Bio-etik i praksis 5/2005)
Kloner rejser spørgsmål
om dyrenes plads i det europæiske fællesskab
Hvornår og hvordan kan det retfærdiggøres at bruge 400 æg til at frembringe ét klonet dyr? Hvilken vægt skal der gives til hensyn til dyrs velfærd og integritet? Og når man har vejet sig frem til et svar på dét – hvilke konsekvenser får svaret så for menneskers brug af dyr i andre sammenhænge?
(læs mere) (december 2005) (Bio-etik i praksis 5/2005)
Fødevaresikkerhed: En skrue uden ende?
Salmonella. Campylobacter. Kødmad er forbundet med risiko for smitte. Jo mere der forskes, des flere risikofaktorer og bekæmpelsesmuligheder åbenbares. Men det er svært at få kontrol, og det kan blive for kostbart. Og sikkerhed er ikke alt. Tre projekter om fødevaresikkerhed samler problemstillinger, der strækker sig fra bakteriers livsbetingelser til menneskers livssyn.
(læs mere) (november 2005) (Bio-etik i praksis 4/2005)
Faglighed, farlighed og en ustyrlig sag om Salmonella
Fra lille juleaften 1997 og et år frem var den bakteriologiske type-betegnelse DT104 på alles læber. Salmonella havde længe været en kendt, om ikke velkommen, gæst i dansk mad, men denne specielle variant, der blev formodet at være særligt farlig, satte fart i diskussionerne, truede en minister og afstedkom stærke konflikter, som gik i hårdknude. En forskningsrapport diskuterer nu, hvorfor de enkelte aktører handlede, som de gjorde, og råder opdragsgiveren, Danske Slagterier, til at indføre et internt armslængdeprincip.
(læs mere) (august 2005) (Bio-etik i praksis 3/2005)
Rapporten Salmonella Typhimurium DT104 - et case studium i samspillet mellem risikohåndtering, usikkerhed og risikokommunikation kan hentes her eller bestilles gratis fra CeBRA (bioethics@kvl.dk / 3528 3010)
De skjulte værdier
En administrativ afgørelse, der stammer fra en risikovurdering, skal klargøre og melde ud med det værdigrundlag, den bygger på. Ligeledes skal bekymringer af etisk art, som ikke behandles i afgørelsen, nævnes, og der skal peges på relevante handlemuligheder, som tager hensyn til disse bekymringer. Desuden skal usikkerhederne samt de kriterier, der er lagt til grund for beslutningen, nøje beskrives. Dette er konklusioner i en ny rapport om transparens i beslutningsprocesser om risikobetonede aktiviteter.
(læs mere) (maj 2005) (Bio-etik i praksis 2/2005)
Rapporten The Hidden Values kan hentes her eller bestilles gratis fra CeBRA (bioethics@kvl.dk / 3528 3010)
Medicin-mad: Folkesundhed til salg?
Et nederlandsk forsikringsselskab erklærer at ville slå et slag for folkesundheden ved at give tilskud til kunders køb af medicin-mad fra Unilever, men nytter det faktisk? Samarbejde mellem moderne biovidenskab og industrien vil formentlig føre til en lang række produkter, der hører til i et grænseland mellem mad og medicin. Produkterne vil nok kunne finde et marked, men specialister i folkesundhed er skeptiske med hensyn til nytten.
(læs mere) (marts 2005) (Bio-etik i praksis 1/2005)
Klonerne kommer - men hvordan?
Genmodificering af både dyr, planter og mikroorganismer er genstand for fælles regulering på EU-niveau. Derimod er kloning af dyr ikke omfattet af sådan lovgivning. Derfor har EU-Kommissionen nu finansieret et nyt forsknings- og dialogprojekt om etiske og juridiske aspekter af husdyrkloning.
(læs mere) (december 2004) (Bio-etik i praksis 4/2004)
Videnskaben og pengene: Næste punkt i den etiske diskussion
Systemet med intellektuelle ejendomsrettigheder breder sig. Økonomiske overvejelser er helt fremme i bevidstheden på universiteterne. Er viden ikke længere et fælles gode? Burde det være sådan? Hvad er følgerne for samfundet, for landbruget og for produktionen af mad? Spørgsmålene var ikke til at komme udenom på en international kongres om videnskab og etik, og landbrug og fødevareproduktion.
(læs mere) (oktober 2004) (Bio-etik i praksis 3/2004)
Gen-teknologisk pakkeløsning til Afrika?
Først vendte plantebioteknologer blikket mod Afrika. Nu følger forskere inden for risikovurdering. Forude venter - måske, måske ikke - vestlige samfundsinstitutioner til regulering og kontrol, systemer til beskyttelse af ejendomsrettigheder samt åben og bred debat. Måske vil enkelte af de planter, som det hele drejer sig om, være udviklet om fem-ti år: Det er ikke bare lige sådan at flytte en teknik fra ét sted til et andet.
(læs mere) (maj 2004) (Bio-etik i praksis 2/2004)
Etisk tænkning kan fremme dialog
Eksperter og almindelige borgere ser forskelligt på de farer, som lurer i maden, men etisk tænkning kan bidrage til en forbedret offentlig dialog om, hvordan midlerne skal prioriteres i indsatsen for bedre fødevaresikkerhed.
(læs mere) (marts 2004) (Bio-etik i praksis 1/2004)
Den organiserede kritik halter
Den organiserede kritik af genteknologien i Danmark træffer befolkningens bekymringer godt, når det gælder risici og økonomi. Men den dimension af folks skepsis, der omhandler andre etiske problemstillinger, mangler i organisationernes argumentation.
(læs mere) (december 2003) (Gen-etik i praksis 5/2003)
Klonede og genmodificerede dyr skal blive i laboratorierne
Reguleringen af genmodificerede afgrøder har længe været til debat, nu er klonede og genmodificerede dyr kommet på den politiske dagsorden. Den eksisterende regulering af bioteknologi på dyr kommer dog i høj grad befolkningens bekymringer i møde – så længe dyrene forbliver i forskningslaboratorierne.
(læs mere) (november 2003) (Gen-etik i praksis 4/2003)
Hvorfor formidling ikke bringer videnskaben ind i samfundet
(læs mere) (oktober 2003)
Mere end risiko - om danskernes holdning til genteknologien
(læs mere) (oktober 2003)

USA: Markedet spænder ben for genmodificeret mad
Det er usikkert om genmodificerede fødevarer vil kunne sælges, selv om det hidtil ikke har vist sig negative konsekvenser for sundhed og miljø. Det var hovedindtrykket efter to dages foredrag og diskussioner om amerikanske erfaringer med kommerciel dyrkning af genmodificerede planter.
(læs mere) (august 2003) (Gen-etik i praksis 3/2003)

Forskningspolitik med bivirkninger
De gjorde det i USA i 80erne. Nu følger blandt andre Danmark efter med lovgivning for kommercialisering af offentlig forskning. Imens er bivirkninger af denne politik sat til debat i USA.
(læs mere) (juli 2003) (Gen-etik i praksis 2/2003)
Artiklen bygger bl.a. på interview med Dane Scott, Western Carolina University, hvis artikel om kontroverserne om genmodificeret majs i Mexico kan læses her

Forskningsetik - et spørgsmål om loyalitet?
Hvem forskes der for? Dette spørgsmål blev stillet af rebelske studerende i forbindelse med studenteroprøret i slutningen af 60erne. Nu er spørgsmålet blevet aktuelt igen i forbindelse med en række 'sager', hvor offentligt ansatte forskere bliver beskyldt for i deres arbejde at tjene særinteresser - herunder deres egne personlige interesser.
(læs mere) (juli 2003)

Medicin-mad i kø hos myndigheder
Er sammensmeltning af mad og medicin en løsning på et problem eller et problem, der skal løses? Tøvende europæiske myndigheder præsenteres nu for et voksende antal ansøgninger om medicinmad. Det er en variant af fusionskøkken, der serveres med en vifte af nye udfordringer, fra spørgsmål om sikkerhed til bredere overvejelser om samfundsmæssige og kulturelle konsekvenser.
(læs mere) (maj 2003) (Gen-etik i praksis 1/2003)
Center for Bioetik og Risikovurdering har fået forlænget sin levetid, oprindelig sat til at udløbe nu, med fem år. Nye emner og temaer inddrages. Rettesnoren er fortsat

Mere end videnskab
(læs mere) (december 2002) (Gen-etik i praksis 6/2002)

Svin på den politiske spiseseddel
Først og fremmest handler det om indtjening, om triste svin og glade grise. Ny rapport om den danske svinesektors samfundsmæssige betydning giver politikerne et vink om at tage dyrevelfærden op igen, selv om det koster.
(læs mere) (november 2002) (Gen-etik i praksis 5/2002)
underrapporten Folk og Svin kan læses her

Politisk efterspørgsel efter kritik
Piben havde en noget anden lyd end den, som kendes fra aktuelle danske diskussioner om eksperter, da repræsentanter for den politiske verden tog ekspertrollen op til debat ved en europæisk etik-konference i Europa-Parlamentet.
(læs mere) (september 2002) (Gen-etik i praksis 4/2002)

Hovedrolle til hult begreb
Biodiversitet vil være i centrum, når politikere fra hele verden til august mødes i Sydafrika til topmøde om bæredygtig udvikling. I Danmark har politikere fra hele spektret dette forår forberedt sig ved at tale om biodiversitet - og imod hinanden. Begrebet dækker over modstridende opfattelser. Få dem frem i lyset, lyder rådet i afhandling om biodiversitet.
(læs mere) (juni 2002) (Gen-etik i praksis 3/2002)

EU: Erstatningsansvar ved miljøskader
Regler om erstatningsansvar kræver håndfast fortolkning af begrebet biodiversitet.
(læs mere) (juni 2002)
Beavers and biodiversity: The ethics of ecological restoration
Kapitel i bogen Philosophy and Biodiversity, Okksanen, M.(ed.), der udkommer på Cambridge University Press. Kapitlet er skrevet af Christian Gamborg og Peter Sandøe.
(læs bogkapitlet) (juni 2002)

Bioteknologi mod nød i den tredje verden?

Mere end markedet kan klare
- siger Lene Lange, forskningschef i NovoZymes. Hun efterspørger offentlig indsats på området.
(læs mere) (maj 2002) (Gen-etik i praksis 2/2002)

Dør på klem for kloning af husdyr
Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd har påny udtalt sig om husdyr-kloning i forskningsøjemed. Husdyrforskere har presset på. En fem år gammel folketingsbeslutning står nu til opblødning, og spørgsmålet om nytten af forsøg med voksenkloning af husdyr er sat på den offentlige dagsorden.
(læs mere) (maj 2002)
Bioteknologiens hemmelige nytte
Lysegrønne håb om et nyt økonomisk mirakel er knyttet til moderne bioteknologi, men hvornår bliver det egentlig til noget? Det bliver næppe til noget, vurderer specialist i teknologiudvikling og økonomi. Som økonomisk vækstfaktor kommer bioteknologi aldrig til at kunne konkurrere med informationsteknologi.
(Læs mere) (marts 2002) (Gen-etik i praksis 1/2002)
Har fanden skabt færdigretterne?
Holdninger til sikker mad: Knapt tusind personer blev spurgt, hvad det er usikkert at spise. Færdigretter kom ind på førstepladsen, tæt forfulgt af slik og sukkerfrie light-produkter.
(læs mere) (december 2001) (Gen-etik i praksis 6/2001)
Høringssvar om en EU-vision om bioteknologi
(læs centrets høringsudtalelse) (november 2001)
Internationalt: Myndigheder efterspørger åbenhed og dialog
Nutidens videnskabeligt baserede fødevaresektor har et problem: Mistillid i offentligheden. Det får nu myndigheder til at sende appeller til den videnskabelige verden. Åbenhed og dialog om værdispørgsmål og videnskabelig usikkerhed er blevet officielle slagord.
(læs mere) (november 2001) (Gen-etik i praksis 5/2001)

Food Safety and Ethics:The Interplay between Science and Values
Denne artikel ligger til grund for professor Peter Sandøes åbningstale ved den 3. europæiske kongres om etik i landbrug og fødevareproduktion (EurSafe 2001) i Firenze den 3.oktober.
(læs mere) (september 2001)
Ny EU-regulering gør politik til videnskab
Planer om en ny fødevare-myndighed i EU er tænkt som en tillidsskabende foranstaltning, men kan meget vel føre til det modsatte resultat.
(læs mere) (september 2001) (Gen-etik i praksis 4/2001)
Hult princip bag bioteknologi-politik
Det såkaldte skadesprincip, formuleret i 1800-tallet som værn for individuel frihed, kan genfindes bag nutidens regulering af gensplejsede fødevarer. Det er smukt og liberalt, men er det egnet til regulering?
(læs mere) (september 2001)

Hvorfor går bioteknologiforskere og befolkningen galt af hinanden?
Kundskabsbristen er ikke ensidig. Indsigt i og refleksion over forskningens rolle i samfundet mangler i bioteknologiske forskningsmiljøer. Det er en af konklusionerne fra et projekt om oplysning og dialog mellem forskere og offentlighed om plantebioteknologi.
(læs rapporten) (læs rapporten med bilag) (juni 2001)

Gylden ris har en lang rejse foran sig
Gensplejset ris med ekstra A-vitamin, gylden ris, er blevet den gode historie, der forbinder gensplejsede planter med hjælp til fattige og fejlernærede i den tredje verden. Dette moderne eventyr er dog genstand for forskellige tolkninger. Og rejsen til virkeligheden bliver lang og vanskelig.
(læs mere) (juni 2001) (Gen-etik i praksis 3/2001)

Planteforædling ved en korsvej
Ny genetisk viden og ditto redskaber gør konventionel forædling stadig mere effektiv. De samme typer egenskaber hos planter kan ofte nås både med og uden gensplejsning.
(læs mere) (maj 2001) (Gen-etik i praksis 2/2001)

Tiende til etik og tid til etik
Der er brug for at få etikken sat på dagsordenen hos de bioteknologiske forskere, siger professor Peter Sandøe i forbindelse med åbningen af Danmarks Bioteknologiske Instrumentcenter. Det er ikke nok at betale tiende til etikken. Der skal også bruges tid.
(læs mere) (januar 2001) (Gen-etik i praksis 1/2001)

Gensplejsede forsøgsdyr:

Teknologi-brug og indsigt i utakt

Voksende mængder af gensplejsede forsøgsdyr tages i brug. der er behov for også at øge tempoet med hensyn til vurdering af særlige velfærdsproblemer for disse dyr, mener fagfolk på området.
(læs mere) (december 2000) (Gen-etik i praksis 6/2000)